mths
- Mapper since:
- April 06, 2012
- Last map edit:
- December 04, 2025
I tilfælde af, at jeg laver fejl. Så må mine fejl meget gerne rettes og påpeges, det giver mig mulighed for at se den korrekte måde. Fejl er ikke noget jeg gør med vilje. Jeg forsøger desværre primært at følge de internationale retningslinjer, for at der er mest support med alle apps og sider.
På computeren foretrækker jeg at redigere med JOSM for hyggens skyld, men jeg bruger også ofte iD i browseren, ved “mens jeg lige husker det” edits eller ikke er på egen pc.
Til redigering på mobilen bruger jeg Vespucci til redigering. Jeg er også begyndt lidt at bruge StreetComplete når jeg keder mig. Jeg bruge meget OsmAnd+ førhen, men den lader til at crashe en del så snart jeg er logget ind.
Til generel visning på mobilen, og til andre anbefaler jeg CoMaps eller Organic Maps da det ser godt ud grafisk, men de opdatere kun kortet engang i måneden. Så det er ikke ret praktisk til OSM redigeringer.
Til bil navigation brugte jeg førhen meget Navmii. Tale lydfilerne i den, gør den til den bedste navigation der findes. Der er f.eks. forskel på “om 300 meter” og “ved næste vejkryds”. Som fortæller om der er en sideveje eller ej før der skal drejes. Desværre virker Navmii ikke i Android Auto :( Så i stedet får Magic Earth en god anbefaling herfra. Jeg savner dog kvaliteten af lydfilerne som Navmii havde. Men det sker at jeg oftest bare nøjes med CoMaps til navigering i dag.
Til GPX spor har jeg en RTK rover. Hvis jeg ikke har den med går jeg frem og tilbage i håb om den får et præcis nok fix på mobilen. Min RTK Rover bruger jeg kun i håndholdt tilstand, med SW Maps. Selvom roveren kan millimeter præcision med monopod, så er under 15cm eller hvad det bliver i håndholdt jo rigeligt til OSM.
Jeg tilføjer/redigere for det meste kun ting jeg har set i virkeligheden, og skilte der oplyser om ting, samt informationer fra folk jeg er sikker på ved korrekt info. Dog hvis jeg tegner huse/områder så vælger jeg at stole på satellit foto og offentlig dokumentation fra nettet. PostNord’s eget kort over hvor ting er, er et rigtig godt eksempel på hvorfor man ikke skal følge en firmas egne “præcise” informationer.